Om mig

 
Jeg hedder Anja Maxmiling.

Jeg har mere end 10 års erfaring med træning og vægttab og står bag det succesfulde træningskoncept Personal Gym, som jeg åbnede i København i 2013.

Jeg ved, at det kan være svært at nå sine træningsmål uden professionel hjælp.

Efter min graviditet nummer to – tilbage i 2006 – havde jeg svært ved at komme af med de ekstra kilo. Jeg var derfor igennem et vægttabsforløb med personlig træning og kostvejledning.
Da jeg kom i mål besluttede jeg, at bruge mine erfaringer til at hjælpe andre i samme situation.
Og det har været min passion lige siden.

Som selvstændig erhvervsdrivende med mange projekter som bl.a. Personal Gym, Maxmiling.dk og BrunchClub.dk i bagagen ved jeg også, at den vigtigste forudsætning for at opnå sine mål er motivation.

Din personlige træner skal ikke bare have et stort kendskab til fysiologi og træningsmetoder – hun skal motivere dig!
For mig er det derfor vigtigt at opdyrke den personlige relation for herigennem at lære, ikke bare hvad dine ønsker og behov er, men i lige så høj grad hvor dine barrierer ligger.

Jeg vil udfordre og motivere dig på en resultatorienteret måde og ”holde dig i hånden” til du er helt i mål.


UDDANNELSER

• Træningsvejleder Basis (Instruktørskolen)
• Træningsvejleder Videregående (Instruktørskolen)
• Personlig træner (At Work)
• Certificeret Body Combat Instruktør (Les Mills)
• Certificeret Kettlebell Instruktør (Fitness Institute)
• TRX (Totalbody Resistance Exercise) Suspension Training (Active Aid)

SÆRLIGE KOMPETENCEOMRÅDER

• Træning efter graviditet
• Træning for særligt overvægtige
• Funktionel Træning som kan udøves alle steder
• Cirkel træning (uden maskiner)
• TRX Træning af hele kroppen
• Almen træning til dig der trænger til et ”los bagi”! ☺